Manual

1. Start med at downloade LiveLooper fra Mac App Store

2. Gå op i LiveLooperOne menuen og klik på Settings.

3. Klik på audio I/O
Her kan du vælge hvilket driver du vil anvende samt via de to rullemenuer indstille hvorledes lyden skal komme ind og ud af din computer ved enten at vælge de indbyggede ind- og udgange på din Mac eller ved at vælge dit tilsluttede lydkort.

4. Klik herefter på MIDI
I denne menu kan du indstille hvorledes LiveLooperOne kan kommunikere med din tilsluttede MIDI enhed i form af et keyboard, drumpad, pedalboard eller et andet instrument.

5. Klik herefter på iPhone hvis du vil kontrollere LiveLooperOne fra din iPhone
For at gøre dette skal du først købe programmet TouchOSC på Appstore.
Du kan læse om programmet HER, finde linket til Appstore samt downloade den gratis TouchOSC Editor som du skal bruge til at overføre LiveLooperOne.touchosc filen , der kan downloades HER
TouchOSC hjemmesiden findes udførlig vejledning til hvorledes du kan få din iPhone og Computer til at forbinde til hinanden.

6. Nu er du næsten klar til at Loope, men først skal du tænde for lyden på LiveLooperOne og det gøres ved at trykke på den gule og blå højttaler i nederste venstre  hjørne af App’en.

7. Du kan betjene funktionerne via dit computer keyboard, MIDI eller din iPhone.
Hvis du vil bruge dit computerkeyboard, kan du se en oversigt over hvilke taster, du kan bruge i keyboard shortcut menuen foroven på din computer under LiveLooperOne menuen.